Spin-Off Gribskovvej 4, 2100 København Ø
Tlf.: 30108080
Mail: info@spin-off.dk

Udbytte for deltagerne

Virksomheder, der formår at skabe spin-off virksomheder, får udbytte af det på forskellig vis. Både rent forretningsmæssigt, men også i forhold til innovation i modervirksomheden og udvikling af medarbejderne.

 

Nye forretningsmuligheder

Når et spin-off projekt lykkes og bliver til en succesfuld virksomhed, får modervirksomheden tilført et nyt ’ben’ til forretningen. På den måde kan spin-off virksomheden være med til at generere omsætning, skabe nye arbejdspladser og overskud til ejerne, uden at det fjerner fokus fra modervirksomhedens kerneforretning.

 

Innovation

Forløbet med at identificere, vurdere og i sidste ende gøre spin-off virksomheden til en realitet, giver modervirksomheden indsigt i, hvordan den fremover kan skabe innovation. Både ved at arbejde med ideer, der kan anvendes til at udvikle modervirksomheden – og ved at gå videre med andre ideer, der ikke umiddelbart passer ind i forretningen, men som kan blive til nye spin-off virksomheder.

 

Medarbejderudvikling

Medarbejdere, der deltager i udviklingen og opstarten af en spin-off virksomhed, gennemgår en værdifuld kompetenceudvikling, både personligt og fagligt. Det giver modervirksomheden mulighed for at fastholde og videreudvikle eksisterende talenter ved at inddrage dem i spin-off projekter. Det giver naturligvis også flere potentielle karrieremuligheder for de ansatte, når der i den samlede portefølje også indgår stillinger som ledere af spin-off virksomheder.

Endelig giver det modervirksomheden mulighed for senere at hente medarbejderne tilbage på et højere niveau og drage nytte af den viden, de har fået om at udvikle en virksomhed fra bunden.  

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om udviklingen inden for spin-off området.

Klik her og tilmeld dig nyhedsbrev

Kontakt

John Thesmer, projektlederJohn Thesmer
info@spin-off.dk
30108094

 

EU| test